En Ny-im-expressionist ’s bekendelser
eller
Nem i Skoene


Jeg drømte i nat om Prometheus og min Web-master.
Hvem fanden var nu Prometheus? Jeg kender ingen af dem personligt, men min Web-doktor bor på Papua New Guinea.
Måske er han barnebarn af Michel Rockefeller, som jo efter sigende blev spist af kannibaler. Men nej, han stod da bare af familieræset.

Hvorfor er tiden så straight og jeg så skæv?
Monet malede sin have, jeg har ingen, men maler rober i mange former og farver.
Her efter finans-krisen er jeg nu gået over til en arbejdsbuks i slidstærkt materiale.

Det med im og ex er jo som yin og yang.
What goes up must come down!
Ind imellem hader jeg den tyngdelov.
Så dropper jeg den.

Nå ja, så er der det med hygge og den gode mad i skønne omgivelser. Den slags ka jeg da også finde på at male, men Anne-mad bliver så til Andemad! Og det er ganske vist.

Jo, nu husker jeg pludselig Prometheus, han gav os jo ilden og skabte manden! Og så var det at Zeus blev stik tosset og heldigvis fandt på det med os kvinder, som så fik skyld for at have pandora-æsken med alt det dårlige!
Helt ærlig det er sgu da for let bare at skyde det hele i skoene på os kvinder!

Sko, ja det maler jeg for øvrigt også.
Gammel tradition, ikke græsk altså.
Jeg mener det var Brandes, Pontoppidan og den slags… som skildrede folks karakter igennem deres måde at være tilstede i skoene på.
Kender du udtrykket: ”Nem i Skoene” ?
Ja, og så er der Elvis: ”Walk a mile in my shooes”

Håbet slap jo ud af pandora- æsken til sidst! Det gør vi nok også?




retur til :News