Et inferno af historie – jeg var uforberedt. Midt i Passover besøgte jeg Jerusalem. Den by som er omdrejningspunkt for lidelse og ufred imellem tilhængere af de tre store monoteistiske religioner samt grupperinger indenfor disse. Er Jerusalem et syndrom på den menneskelige races uformåenhed? Manglende evne og vilje til at skabe fred.
Som uforberedt turist befandt jeg mig bedst på vandretur på bymuren, blandt blomstrende valmuer på gravene udenfor øst muren – eller myntete og kardemomme-kaffe drikkende ved Damaskusporten.
Hvis jeg troede det muligt blot at være turist i Jerusalem, tog jeg fejl. Skæbnen, elektronikken eller ”nogens lange arm” greb ind? Mit kamera brød sammen lige neden for Klippe Moskéen. Sikke en timing. Det gjorde indtryk og skabte eftertanke. Jeg fortsatte med iPad.
Hjemvendt konstaterer jeg, at billede forbuddet i alle 3 monoteistiske religioner ikke passer til det billedkunstneriske erhverv. Er jeg mere til de 33 mio. guder hos hinduerne og alle deres farver? (Minus kastesystemet) Og du skaber blot en ny gud hvis du mangler en! – I hvert fald er jeg til NYTÆNKNING, naturvidenskab og samtale.
Det 2. Bud: Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
Som udstedt af et tankepoliti i et autoritært regime, sådan lyder det 2. bud ud af de 10. Den buddhistisk tilgang er mere pædagogisk: Du skal forsøge at iagttage dit åndedræt, dine tanker, følelser og billeder. ”Let go” af det hele. – Mindfulness hedder det på dansk.
Kan anbefale bogen: Vide Verden/ Jerusalem
Se mine : Samtale-ikoner