GRØN

GRØN –  Sjælen er grøn (?) Interaktiv udstilling med henblik på social forandring, indsigt og debat  – i regi af Galleri Gallo, Aarhus, 2023 

Introer til den grønne farve, psykologi & sjæle-begrebet i historisk perspektiv fra antikken til i dag var udarbejdet. Store emner med kunstnerisk, akademisk og legende tilgang: mixed media, foto, maleri, slideshow & collage. Udstillingen tiltrak mange unge studerende fra fx universitetet.

 

Modellering af psyke/ sjæl med afsæt i skriftlig into via: litteratur, filosofi  og psykologihistorie – fra Homer til Freud og Hanna Arndt. På engelsk kan man ikke umiddelbart indenfor psykologien skelne de to begreber pga. ortografi. Under det postmoderne var begrebet sjæl helt på vej ud, måske fordi  begrebet let får uvidenskabelige undertoner, men via en historisk tilgang åbnes der op for flere dimensioner.

Den grønne farves historik var tilgængelig via slideshow. Farven har i vestlige kulturkredse haft mangfoldige betydninger og været elsket, ophøjet, frygtet, nedvurderet og ignoreret. Kolonihistorien og dens betydning fremgik. Ligeså kirkens betydning og magt til at anvende farver som sproglige værdikoder og sociale konstruktioner.  –  Nutiden og begreber som greenwashing og protestantisk kromofobi samt postmoderne berøringsangst for farve som stimuli blev italesat. Spørgsmål rejses vedr. en nyere skandinavisk / europæisk trend omkring antifarve. Er det en “skjult” kapitalistisk ensretning henimod en global, ensartet og “effektiv” massekultur ?

 

Vores sanseapparat er koblet til hjernen. Vi forsøger at formidle oplevelser via sproget. Nogen gange taler vi parallelt eller forbi hinanden, andre gange taler vi måske om den samme oplevelse eller sansning. Sproget er rigt på betegnelser for grønne nuancer i et forsøg på at tale om det store spektrum som grøn indtager i teori og praksis:

Mosgrøn, vårgrøn, smaragdgrøn, olivengrøn. virilgrøn, flaskegrøn, græsgrøn, lysegrøn, neongrøn, parisergrøn, vissengrøn, pistaciegrøn, mosgrøn, skovgrøn, artiskokgrøn ,irgrøn, mintgrøn, jadegrøn, saltsten, salviegrøn, lavgrøn, misteltengrøn, duggrøn, limegrøn, grågrøn kobbergrøn, gulgrøn, blågrøn, lysegrøn, søgrøn, grangrøn, turkisgrøn, kromgrøn, støvgrøn, akvamaringrøn, fransk grøn, elektriskgrøn, pæregrøn, chartreuse, lemongrøn, karkigrøn stikkelsbærgrøn, petroliumsgrøn, museumsgrøn, kivigrøn, avokadogrøn, grønjord, grøn umbra, kromgrøn, antikgrøn, almuegrøn, porregrøn, søgrøn. Sproget rækker ikke.

I forskellige kulturer tillægges farver stadig vidt forskellige betydninger. Akvarel: Gahna 1843.