Om farven gul, psyke og eksistens

Udsnit af Human eksistens på gule karklude, 110×110 cm

Meningen med livet? Igen og igen dukker spørgsmålet op. Her udsnit af collage til Psykologisk institut, AU. Jeg glæder mig til at høre, hvad de studerende tænker om kunst i relation til væren, undervisning og samtaler. Her er det Amalie Skram som skibbruden i roligt farvand. Vidste du, at bogen Robison Crusoe, i Vesten er den meste læste bog efter biblen? Fortsættelse følger – rigtig god sommerferie.

Petra: Natur, arkitektur og ingeniørkunst

 

Jeg har været på spændende tur til et af verdens 7 vidundere, Petra som var Nabatæernes hovedstad – bygget ind i et fantastisk rosa klippelandskab ca 250- 100 f.v.t. i det nuværende Jordan.

Byen var et et rigt multikulturelt centrum – en opdyrket oase- på karavanevejen mellem Nordafrika og Asien. Man opkrævede skatter, og gav til gengæld karavanerne et sikkert opholdssted og adgang til Petra. En lang smal slugt: Siq’en, ca. 1,2 km fører frem til byen.

Det er en eventyrlig oplevelse at bevæge sig gennem denne siq – et naturfænomen med indhuggede altre og nicher, men også med indbyggede vandkanaler, der førte 40 mio. l. vand årligt til hovedstaden med 100.000 indbyggere. Selve byen er udhugget i klipperne med velbevarede søjler, skatkammer, kloster, amfiteater, boliger, gravmæler.

Man får da lyst til at fordybe sig i Nabatæernes kultur. Meget er lost i historiens tåger. Det gir rum til fantasien.

Jerusalem og Mindfulness

Et inferno af historie – jeg var uforberedt. Midt i Passover besøgte jeg Jerusalem. Den by som er omdrejningspunkt for lidelse og ufred imellem tilhængere af de tre store monoteistiske religioner samt grupperinger indenfor disse. Er Jerusalem et syndrom på den menneskelige races uformåenhed? Manglende evne og vilje til at skabe fred.

Som uforberedt turist befandt jeg mig bedst på vandretur på bymuren, blandt blomstrende valmuer på gravene udenfor øst muren – eller myntete og kardemomme-kaffe drikkende ved Damaskusporten.

Hvis jeg troede det muligt blot at være turist i Jerusalem, tog jeg fejl. Skæbnen, elektronikken eller ”nogens lange arm” greb ind? Mit kamera brød sammen lige neden for Klippe Moskéen. Sikke en timing. Det gjorde indtryk og skabte eftertanke. Jeg fortsatte med iPad.

Hjemvendt konstaterer jeg, at billede forbuddet i alle 3 monoteistiske religioner ikke passer til det billedkunstneriske erhverv. Er jeg mere til de 33 mio. guder hos hinduerne og alle deres farver? (Minus kastesystemet) Og du skaber blot en ny gud hvis du mangler en! – I hvert fald er jeg til NYTÆNKNING, naturvidenskab og samtale.

Det 2. Bud: Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

Som udstedt af et tankepoliti i et autoritært regime, sådan lyder det 2. bud ud af de 10. Den buddhistisk tilgang er mere pædagogisk: Du skal forsøge at iagttage dit åndedræt, dine tanker, følelser og billeder. ”Let go” af det hele. – Mindfulness hedder det på dansk.

Kan anbefale bogen: Vide Verden/ Jerusalem

Se mine : Samtale-ikoner

Fernisering Inge hos Galleri Elise Toft

Efter en vellykket fernisering var det dejligt at modtage blomster!

Artist Talk: Jeg talte bl.a. om den Europæiske palets møde med den Asiatiske palet, og farvens frigørelse fra tegningen via de franske kunstnere – f.eks. Delacroix. Endvidere kom jeg omkring farvens påvirkning af humøret/ psyken og billeders evne til at skabe nærvær samt dialog omkring det indre såvel som det ydre liv. Derefter var jeg kort omkring collage i et kunsthistorisk perspektiv.